Pressemeddelelse 10. Maj 2021

Den officielle åbning af Claus Henriksens restaurant

MOTA er udskudt til senere på året.

Anneberg Kulturpark åbner pop up restaurant til sommerens gæster


Efter planen skulle restaurant MOTA i Anneberg Kulturpark åbne dørene for spisende
gæster i pinsen. Claus Henriksen har dog – i samråd med holdet bag den nye restaurant –
valgt at udskyde den officielle åbning på ubestemt tid. Claus glæder sig utrolig meget til at
åbne og drive restaurant efter hans helt personlige drejebog, men desværre er der ting i
hans private liv, der kræver større fokus lige nu og Claus bliver nødt til at fokusere på
familien den kommende tid.


Claus Henriksen har sammen med Gitte Klausen brugt de sidste par måneder på at gøre det
gamle forsamlingshus klar til at modtage gæster. Køkkenet er blevet gennemrestaureret
med nye maskiner og der er blevet brugt masser af kreativ energi på at skabe et helt nyt
restaurant-koncept med udgangspunkt i Odsherreds istidslandskab. Al indretning er designet
af Gitte Klausen selv og produceret i Anneberg Kulturparks eget snedkeri.
Køkkenet er køreklar til pinsen, hvor Kunstnerfløjens mere end 20 arbejdende kunstnere
holder åbent omkring det fælles tema “SPOR”. “Vi forventer mange gæster til vores kulturelle
arrangementer hen over sommeren og har derfor valgt at holde mest muligt åbent i
restauranten og i vores foodtruck. Her glæder vi os til at kunne servere mad og drikke for
sultne gæster – både ude og inde.”


Claus Henriksen overlader den daglige drift af restauranten til Nicklas Skov, der er ansat
som souschef på restaurant MOTA. “Arbejdet med MOTA giver både mig og Regitze energi
og glæde – og jeg vil selvfølgelig være med på sidelinien i den udstrækning, jeg har
overskud til. Mit primære fokus vil dog være på at tage mig af familien i de kommende
måneder.”


Nicklas Skov kommer fra en souschef stilling på Dragsholm slot. Han startede som elev
under Claus Henriksen i 2009 og med et par afstikkere til Svinkløv Badehotel og Brdr Price
har han mest arbejdet sammen med Claus Henriksen på Dragsholm Slot. Han valgte at
følge med Claus, da Claus forlod Dragsholm Slot i slutningen af 2020. “Det er utrolig lærerigt
og udfordrende at arbejde under Claus, og Claus forstår at skabe en rar og tryg atmosfære
omkring sig – selv under pres”. Claus og jeg tænker meget ens og behøver ikke caviar og
foie gras for at få mad til at smage godt. Det er langt sjovere at få kål, urter, tang og
muslinger til at få smagsløgene til at synge. Jeg drømmer om at få min egen restaurant en
dag, men har respekt for, hvad det kræver. Lige nu glæder jeg mig til at bidrage til at gøre
MOTA til en succes.” Nicklas er med i Den Danske Spiseguides finale om at blive Årets
Souschef.

Anneberg Kulturpark · GGAP ApS · Annebergparken 26A · 4500 Nykøbing Sj
info@annebergkulturpark.dk ·+45 22 48 88 08 · CVR 39240386

Sommeren i Anneberg Kulturpark vil udover de åbne værksteder i Kunstnerfløjen, byde på
koncerter, festivaler, udstillinger, tangsafarier mm. Derudover vil programmet blive krydret
med spændende gastronomi- og vinoplevelser. Holdet bag MOTA, der ud over Claus
Henriksen, Nicklas Skov og Anneberg Kulturpark – også tæller Claus Marcussen og Simon
Weber fra Dansk Tang og Jesper Zeihlund fra Nationalt Center for Lokale Fødevarer vil i
den udstrækning kapaciteten i pop up restauranten tillader det, lege med nogle af de
koncepter, der vil blive en del af den kommende restaurant MOTA. Programmet vil løbende
blive offentliggjort på hjemmeside og de sociale medier.
Henvendelser til ovenstående: Gitte Klausen email gitte@annebergkulturpark.dk, tel.
22488808
På vegne af Anneberg Kulturpark