Restauranten

Restaurant MOTA ligger i en smuk fredet bygning fra 1915 i Grønnegårdskomplekset midt i Annebergparken. Bygningen er oprindelig opført som forsamlingshus og teater for Sindssygehospitalet. Her er plads til 40 spisende gæster og 10 mere i vores bar, BAR MOTA. I sommerhalvåret har vi udendørsservering.

Her er hyggeligt, varmt og personligt. Indretning og udsmykning er unik og skræddersyet til restauranten, møblerne er designet af Gitte Klausen i vores eget snedkeri, det meste service formgivet og produceret af Claus
Henriksen selv. Servietterne er klippet og sømmet lokalt. Vi undgår helst kompromisser.